Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort skifte: Nu bryder Gyökeres tavsheden

Af Emil Plovgaard
12.06.2025 Kl. 20:46

Viktor Gyökeres har nu kommenteret på sin fremtid via de sociale medier, efter at Arsenal angiveligt har afgivet klubbens første bud på svenskeren.

Den 27-årige svensker har tiltrukket sig interesse fra en bred vifte af topklubberne i Europa som følge af en række forrygende sæsoner i Portugal for Sporting CP.

Efter skiftet til Lissabon fra Coventry City i sommeren 2023, er det blevet til 97 scoringer i 102 kampe på tværs af samtlige turneringer.

Det har – ikke overraskende – ført til masser af bevågenhed, hvor klubber som Arsenal, Manchester United og Liverpool alle er blevet sat i forbindelse med svenskeren.

Gyökeres har indtil videre forholdt sig ret tavst til rygterne, men torsdag aften har han nu kommenteret de mange rygter.

– Der er en masse snak i øjeblikket. Det meste af det er falsk. Jeg vil tale, når tiden er inde, skriver Gyökeres på Instagram.

Opslaget kommer den samme dag, hvor det lyder, at Arsenal har afgivet et bud på ham.

Det kommer dog ikke til at blive accepteret, da det ligger under klubbens bud, og det flugter derfor ikke med de 600 millioner kroner, som Sporting CP kræver.

Tidligere har der været forlydender om, at Sporting CP ikke har levet op til en aftale, der ville sende svenskeren afsted til omtrent 522 millioner kroner. Den del har han dog endnu ikke kommenteret på.

Det lader dog til at blive en krig mellem to klubber om Gyökeres denne sommer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce