Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort overblik: Her er guiden til fodboldfans

Af Redaktionen
03.01.2026 Kl. 14:01

Hvilke streamingtjenester skal du have for at se fodbold i 2026?

Det får du nogle af svarene på i denne artikel, der giver et bud på overblik.

Viaplay har i mange år været landets førende fodboldstreamingtjeneste med rettighederne til Superligaen, Premier League og Champions League.

Men i de senere år er TV 2 Play rykket med helt op i topligaen for fodbold i Danmark, efter at landets
største tv-station fik fodboldlandsholdet tilbage, købte halvdelen af Superligaen, og fortsat har stærke
fodboldrettigheder som La Liga i Spanien og Serie A i Italien.

Viaplay og TV 2’s parløb på Superligaen har løftet Superligaen til nye højder, efter at Viaplay i mange år
delte rettighederne med mindre rettighedshavere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

TV 2 har løftet nyhedsdækningen af Superligaen

Efter TV 2’s indtog, når Superligaen mange flere mennesker på både liveseertal, hvor landets bedste
fodboldrække nyder godt af de næsten 1,3 millioner abonnenter på TV 2 Play, samt ikke mindst nyhedsdækning på TV 2 News og sport.tv2.dk.

Sideløbende er flere mindre aktører dukket op. Nogle af dem store, internationale selskaber, men med
meget lille rækkevidde i Danmark.

Amazon Prime forsøger sig med fodbold i Danmark, og det samme gør Disney+. Amazon Prime sender en ugentlig kamp fra Premier League, mens Disney+ følger topholdet FC Midtjylland i Europa League.

Også Ekstra Bladet og Bold ligger på lur, og øger dækningen af fodbold.

EB+ sender eksempelvis den spanske Super Cup har i januar, og kan derfor livetransmittere hold som FC Barcelona og Real Madrid i et samarbejde med Sport Live.

VM sendes på TV 2 og DR

Sommerens VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico bliver traditionen tro vist på TV 2 og DR, som deler
kampene mellem sig.

I fem og en halv uge midt i juni til midt i juli, vil landets to suverænt største tv-stationer derfor blive den
primære hjemmebane for fodboldfans, mens alle de store ligaer holder sommerpause og er i gang med et stort transfervindue, som vi selvfølgelig følger tæt på PLBOLD.

FIFA kan være på vej til at sanktionere én nation, der potentielt kan misse den kommende VM-slutrunde i 2026.
Foto: IMAGO / ABACAPRESS

Her er en del af overblikket, du som fodboldseer i Danmark kan bruge:

TV 2 Play
– Superliga
– Det danske landshold
– VM i fodbold
– La Liga
– Serie A

Viaplay
– Premier League
– Superliga
– Champions League
– Den danske pokalturnering
– Bundesliga
– De engelske pokalturneringer

DR TV
– VM i fodbold

Disney+
– Europa League
– Conference League
– Den spanske pokalturnering
– Den tyske pokalturnering

Amazon Prime
– Premier League – én kamp ugentligt

Vinterens transfervindue er i fuld gang allerede, hvor flere handler er bekræftet. Få hele overblikket i vores TRANSFER LIVE, som du kan tilgå lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce