Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort job i vente: Så dyr er Thomas Frank

Af Morten Jørgensen
06.06.2025 Kl. 17:52

Thomas Frank er topfavorit til at overtage et stort job inden for ganske kort tid, men det kommer til at koste rigtig dyrt. 

Den danske succestræner bliver i mange medier nævnt som den førende kandidat til at afløse Ange Postecoglou, som netop er blevet fyret i Tottenham.

Hvis Tottenham vil have fingrene i Thomas Frank, bliver det dog rigtig dyrt at købe ham ud af kontrakten med Brentford. 

Ifølge The Mirror vil det koste mindst 90 millioner kroner at købe den tidligere Brøndby-træner ud af aftalen med Brentford, hvor han stadig har to år tilbage af sin kontrakt. 

Avisen rapporterer samtidig, at der blev skrevet en stor frikøbsklausul ind i kontrakten, da han forlængede aftalen i december 2022. 

I Brentford har han haft enorm succes, og han er en af de mest respekterede trænere i Premier League. 

Derfor er han også blevet sat i forbindelse med en række store klubber gennem det seneste års tid. Alligevel er han blevet i Brentford, som han netop har ført frem til en historisk niendeplads i Premier League. 

Samtidig går meldingen på, at der er en gentlemanaftale om, at Thomas Frank fortsætter et år mere i Brentford. 

Hvis frikøbsklausulen bliver mødt, kan det dog vende op og ned på situationen. Tiden må nu vise, hvorvidt Tottenham vil betale mindst 90 millioner kroner for danskeren.  

Hvorfor er Thomas Frank så eftertragtet?
Han overtog Brentford fra Dean Smith, mens klubben lå i den midterste del af den næstbedste række. Sidenhen formåede han at rykke klubben op i Premier League.

Her har Brentford sidenhen været i stand til at etablere sig og forbedre sig år for år med et af de mindste budgetter i ligaen.

Samtidig regnes han for at være en ordentlig person, som opfører sig pænt og er respekteret af sine kollegaer og konkurrenter.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce