Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort job i sigte: Zinedine Zidane kan tage over i kæmpeklub

22.02.2024 Kl. 08:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Onsdag blev det meddelt, at Thomas Tuchel forlader Bayern München til sommer.

Siden da har rygterne om en mulig afløser svirret voldsomt.

En af de mulige kandidater til jobbet er franske Zinedine Zidane, og han kunne sagtens forestille sig selv som cheftræner i den tyske Bundesliga.

Det skriver det tyske medie Sport1.

– Zinedine ser FC Bayern som Real Madrid. En institution som klub med en stor fortid og gode arbejdsbetingelser. Begge klubber har ligheder i måden at arbejde på. Derfor har han aldrig afvist de tyske rekordmestre som emne, siger en kilde til mediet.

Zidane stod i spidsen for Real Madrid frem til sommeren 2021, men siden da har den 51-årige legende stået uden klub.

Det kan dog snart ændre sig.

– Én ting er helt sikker; Zinedine kan ikke vente med at komme tilbage som træner. Han er klar som aldrig før, lyder det videre fra førnævnte kilde.

Mediet skriver desuden, at der er tre muligheder for Zidane, og de er det franske landshold, Juventus og FC Bayern.

Zinedine Zidane ønsker dog ikke at være træner i England.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce