Stort chok: Nu vil Chelsea på rov hos Arsenal
De engelske storklubber i form af Arsenal og Chelsea har allerede bedrevet en intern handel i det igangværende transfervindue denne sommer, men der er flere på vej.
Tidligere blev det en kendsgerning, at Kepa Arrizabalaga er skiftet til klubben fra Emirates Stadium, hvor målmanden skal kæmpe med David Raya om spilletid mellem stængerne.
Derudover er The Gunners i fuld gang med at gøre et bud klar på Noni Madueke, mens de personlige betingelser i forbindelse med et forestående skifte skulle være på plads allerede.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Chelsea-kantspilleren villig til at underskrive en femårig kontrakt med Arsenal, der i givet fald vil holde ham i London-klubben frem til sommeren 2030.
Det stopper dog umiddelbart ikke her.
Et af de mest interessante engelske talenter i Premier League er havnet på blokken hos The Blues.
Det drejer sig om 18-årige Ethan Nwaneri, der fik sit helt store gennembrud i seneste sæson.
Kontraktsituationen med kantspilleren er dog fortsat uafklaret, hvorfor Enzo Maresca og kompagni følger med på sidelinjen og er klar til at slå til.
Nwaneri har kontraktudløb med Arsenal om et år, mens flere medier meddeler om, at der bliver arbejdet i kulissen for at lande en ny, lukrativ kontrakt. Ligesom det har været tilfældet med unge Myles Lewis-Skelly.
Hvis der opstår gnidninger i den forhandlingsproces, så er Chelsea rede til at kapre det engelske stjernefrø. Sådan lyder meldingen fra Fabrizio Romano.
Nu er det kommet frem, at Viktor Gyökeres sælges for 615 millioner kroner.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















