Stormen redet af: Bayern opgiver at hente Hudson-Odoi
Bayern München har indfundet sig med, at Chelsea ikke sælger Callum Hudson-Odoi under nogen omstændigheder denne sommer.
Derfor burde Chelsea og Blues-tilhængerne kunne ånde lettet op foreløbigt, for den tyske storklub skulle ifølge The Independent være begyndt at jagte alternativer til den unge engelske winger.
Der var ellers rygter i Tyskland om, Bayern ville byde op mod £45 millioner for den 18-årige Chelsea-spiller, som blot har ét år tilbage på sin sæson. Men skal man tro The Independents kilder, så har Bayern i hvert fald foreløbigt opgivet at hente Hudson-Odoi.
Noget kunne dermed tyde på, at Chelsea har redet de værste af tyskernes stormløb af. Internt i klubben skulle der være stor optimisme over udsigten til, at Hudson-Odoi kan overtales til at forlænge, nu hvor Frank Lampard står i spidsen på Stamford Bridge.
– Callum kom gennem talentakademiet og kan blive en stor spiller for os og England. Han ved, han har en chef i form af mig, som vil arbejde med ham og forbedre ham, sagde Lampard for nyligt om situationen.