Storklub vil kapre Højlund-handel: United klar med åbningsbud
Manchester United vil inden længe sende åbningsbuddet på Rasmus Højlund.
Sådan lyder meldingen torsdag eftermiddag fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
United er ved at have en smule travlt, idet Paris Saint-Germain angiveligt forsøger at kapre en handel.
Den franske storklub er i løbende dialog med danskerens lejr, og De Røde Djævle skal derfor være på dupperne, hvis ikke Højlund fremover skal have permanent adresse i Paris.
Ifølge Romano har United været enig med Højlund om de personlige vilkår i en kontrakt siden maj.
Meget tyder på, at Højlund denne sommer kan forlade Atalanta efter blot en enkelt sæson. Klubben fra Bergamo gav små 127 millioner kroner for danskeren, der i sin første sæson scorede ni mål i 32 Serie A-kampe.
Flere medier melder om en pris på 520 millioner kroner for Højlund, og Atalanta kan dermed se frem til en pæn fortjeneste.
Siden sin debut for Danmarks A-landshold, har han scoret seks mål i lige så mange kampe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape