Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub tror på mulig Messi-handel til sommer

Af Redaktionen
30.09.2022 Kl. 17:37
Det er muligt for Lionel Messi at skifte klub ganske gratis til sommer.

Det var den helt store historie i sommeren 2021, at Lionel Messi forlod Barcelona til fordel for Paris Saint-Germain, men måske kan argentineren snart vende tilbage.

For Barcelona er ved at få styr på økonomien, og klubben vil heller ikke skulle betale en transfersum for at få Messi tilbage, og dermed kan der opstå en mulighed for den spanske storklub.

– Hvis han skulle komme tilbage, vil det være på en fri transfer, så det bør være muligt fra mit synspunkt, fortæller Barcelonas økonomiske vice-præsident Eduard Romeu til Catalunya Radio.

– Han er et klubikon, en legende, og Barcelona vil altid være hans hjem, men hans tilbagevenden vil være en teknisk beslutning.

Artiklen fortsætter under videoen

Messi underskrev en toårig kontrakt med PSG, men der er en option på et tredje år i kontrakten, men hvis der ikke gøres brug af den, kan verdensstjernen altså frit skifte til en anden klub.

Og allerede fra 1. januar kan han også frit tale med andre klubber, og så vil der formentlig også opstå rygter om et skifte til Premier League, som det så ofte har været set tidligere.

Annonce