Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub skrotter planer om at hente Højbjerg

24.12.2023 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ajax har skrottet idéen om at hente Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham i det kommende transfervindue i januar.

Det skyldes ganske enkelt, at den hollandske storklub ikke kan opfylde Spurs’ krav.

Sådan lyder det fra den hollandske journalist Mike Verweij ifølge voetbalzone.nl.

Den 28-årige dansker er i de seneste måneder blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Tottenham. Det skyldes især manglende spilletid, siden australske Ange Postecoglou overtog roret i det nordlige London.

Flere europæiske storklubber siges at være interesserede i at hente Højbjerg. Heriblandt Ajax, der har haft en katastrofal sæson.

Den hollandske hovedstadsklub ventes lige netop derfor at være særligt aktive i vinterens transfervindue. Her er nemlig en gylden mulighed for at rette op på tingene.

Tottenham-bestyrelsesformanden Daniel Levys benhårde forhandlingsevner spiller også ind, lyder det.

– Det er helt umuligt.

– Ajax kan kun leje, og det ønsker Tottenham overhovedet ikke. Der er mange andre klubber, heriblandt italienske klubber, som gerne vil have ham. Så det kommer ikke til at ske.

– Jeg må skuffe de fans, der tror, at der bliver hentet fire-fem nye spillere, for det kommer ikke til at ske, lyder det fra Verweij i De Telegraaf-podcasten Kick-Off.

Manchester United har desuden også meldt sig på banen i forhold til at hente Højbjerg. Læs mere om det her.

Annonce