Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub rasende på Chelsea - ny handel kan kollapse

12.08.2024 Kl. 21:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ikke god stemning mellem Atlético Madrid og Chelsea lige nu, og det kan koste dyrt for Conor Gallagher.

For ifølge The Telegraph er den engelske landsholdsspillers skifte til den spanske storklub nu pludselig i fare for at kollapse.

Gallagher har allerede tilbragt de seneste fem dage på et hotel i Madrid, mens han har ventet på, at de sidste detaljer ville falde på plads.

Han har været nødt til at træne på egen hånd, mens han har ventet på, at Atlético Madrid har fået styr på at betale de penge, som Chelsea skal have for ham.

Chelsea sælger spiller til søsterklub

Indtil i dag har det set ud som, at det nok skulle gå i orden, fordi Chelsea samtidig var ved at købe Samu Omorodion i Atlético Madrid, men den handel er kollapset.

Straks derefter rettede Chelsea henvendelse til Atlético Madrid igen med henblik på at ville købe João Félix, men nu er der også problemer med den handel.

For journalisten Duncan Castles rapporterer nu, at La Liga-mandskabet er rasende på Chelsea over klubbens første tilbud på den portugisiske stjerne.

I sidste ende kan det muligvis ende med, at Gallagher alligevel ikke skifter til Atlético Madrid, selvom der allerede er taget billeder af ham på klubbens stadion.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce