Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub på vej med tredje bud på Harry Kane

22.07.2023 Kl. 11:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern München planlægger et tredje bud på Harry Kane.

Det skriver den troværdige avis The Times.

 

Det nye, tredje bud falder angiveligt, når Tottenham vender tilbage fra klubbens træningslejr i denne sommer, der er spredt over tre lande i form af Australien, Thailand og Singapore. Spillerne vender tilbage til det nordlige London i slutningen af måneden.

Tottenham kræver 861 millioner kroner for Kane, og det er tvivlsomt, om Bayerns kommende bud når op på det beløb, lyder det.

Bayern har allerede fået afvist to bud på Kane, men klubben er angiveligt overbevist om, at den engelske landsholdsanfører, der i næste uge fylder 30 år, har lyst til at skifte til den tyske storklub.

Samme avis skrev forleden, at Kane ikke har planer om at forlænge sit ophold på Tottenham Hotspur Stadium. Det betyder, at han kan hentes på en fri transfer næste sommer, skulle han blive i klubben.

Kane har blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og klubbens nye manager, Ange Postecoglou, er bestemt ikke rolig omkring situationen, fortalte han for nylig på et pressemøde.

– Jeg er ikke afslappet omkring det. Jeg ved, at hver eneste gang, jeg taler med pressen, eller når Harry Kane gør det, så er det første spørgsmål, man stilles. Så det er noget, man er nødt til at håndtere.

– Jeg tror, at jeg taler på vegne af alle involverede, når jeg siger, at vi ikke ønsker, at det ikke skal trækkes i langdrag. Det er ikke godt for nogen. Det er ikke godt for Harry, og det er ikke godt for klubben, for vi ender med at gentage os selv, fortalte australieren.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce