Storkamp: Han skal dømme braget på Anfield
Dommerne til den kommende runde i Premier League er blevet påsat, og dermed ved vi nu også, hvem der skal have ansvaret for storkampen mellem Liverpool og Manchester United.
Her er valget ikke så overraskende faldet på Michael Oliver, som i noget tid har været at regne for Premier Leagues bedste dommer.
Han kommer til at få Anthony Taylor som fjerdeommer, mens det er John Brooks, der har ansvaret for VAR i Stockley Park, hvor han får assistance af Simon Long, som var den linjedommer i Liverpools kamp mod Tottenham tidligere på sæsonen.
Den 38-årige Michael Oliver har i denne sæson fløjtet to Premier League-kampe, hvor Manchester United har spillet. Det var 2-0-nederlaget mod Tottenham og sejren på 2-1 ude mod Sheffield United.
Det bliver anden gang, at han dømmer Liverpool. Den første kamp var The Reds’ sejr på 3-1 ude mod Wolverhampton i femte spillerunde.
I denne sæson har Oliver uddelt to røde kort – begge i den famøse kamp mellem Tottenham og Chelsea, og han har i sine 11 Premier League-kampe peget på straffesparkspletten tre gange.
Herunder får du overblikket over, hvem der skal dømme Premier League-kampene i 17. runde.
Nottingham Forest vs Tottenham: Jarred Gillett
Bournemouth vs Luton: Simon Hooper
Chelsea vs Sheffield United: Andy Madley
Manchester City vs Crystal Palace: Paul Tierney
Newcastle vs Fulham: Sam Barrott
Burnley vs Everton: Anthony Taylor
Arsenal vs Brighton: Tim Robinson
Brentford vs Aston Villa: David Coote
West Ham vs Wolves: Chris Kavanagh
Liverpool vs Manchester United: Michael Oliver