Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storindkøb: Chelsea-ejer vil hente tre Bundesliga-stjerner

Af Jeppe Augustsen
13.10.2022 Kl. 09:18
Todd Boehly har i sinde at gå på storindkøb i den tyske Bundesliga næste sommer.

Chelsea-ejer, Todd Boehly, er allerede i fuld gang med at forberede sig til 2023/24-sæsonen, når det kommer til nye signings.

Inden for de seneste uger har der været stærke meldinger om, at de er i gang med at lukke en handel med RB Leipzig omkring Christopher Nkunku.

BILD melder i dag, at Chelsea satser på at have en aftale helt på plads, inden VM bliver sparket i gang. Christopher Nkunku vil efter sigende underskrive en femårig kontrakt, og The Blues vil være villige til at betale mere end hans frikøbsklausul på €60 millioner.

Men det stopper ikke her. Todd Boehly vil hente flere stjerner i Bundesligaen.

Ifølge den tyske avis har Chelsea-ejeren også udset sig Jude Bellingham fra Dortmund og Benjamin Pavard fra Bayern München.

Chelsea har efter sigende meddelt Dortmund, at de er klar til at betale mere end €100 millioner for Jude Bellingham, som også jagtes af andre storklubber – heriblandt Liverpool og Real Madrid.

Dortmund vil angiveligt kræve mindst €120 millioner for den 19-årige englænder. 

26-årige Benjamin Pavard har kontraktudløb i 2024, og til sommer vil han dermed have et år tilbage af sin kontrakt med Bayern München. Her vil Chelsea intensivere jagten, hvis han på det tidspunkt ikke har forlænget sin aftale.

Benjamin Pavard ankom til Bayern München fra Stuttgart i 2019 for en sum af €35 millioner. 

Annonce