Store roser til dansk Premier League-emne
Conrad Harder blev en stor historie i slutningen af sommerens transfervindue.
Den nu tidligere FC Nordsjælland-angriber blev rygtet heftigt til Brighton, men endte med at slutte sig til Morten Hjulmand og Sporting Lissabon.
Her har Harder fået en god start på tilværelsen.
Læs også: Efter god United-periode: Peger på Eriksen
Søndag fik den afslutningsivrige angriber startdebut for sin nye klub, og her både scorede og assisterede han i holdets 3-0-sejr over AVS.
En præstation, der kaster roser af sig fra Litos, der er tidligere anfører i Sporting Lissabon.
– Man kan se, at han er en spiller, der skal arbejdes med. En spiller til fremtiden. Men det, han formåede at gøre, er overraskende. Han scorede et godt mål, leverede en fantastisk assist og lavede også kvalitetsafleveringer, samtidig med, at han demonstrerede sine fysiske evner, som vi hele tiden havde forventet, siger Litos til Bola Branca.
Harder, der har fået nummer 19 i Sporting Lissabon, assisterede senere den svenske målmaskine Viktor Gyokeres.
Harders eget mål blev i øvrigt assisteret af Morten Hjulmand.


















