Store overraskelser: Sådan starter Liverpool og United
Liverpool og Manchester United er klar til kamp på Anfield, hvor startopstillingerne til opgøret netop er blevet annonceret.
På forhånd stod det allerede klart, at Arne Slot skulle klare sig uden målmanden Alisson, mens Rúben Amorim ville være uden Noussair Mazraoui og Lisandro Martinez.
Nu har de to trænere valgt deres foretrukne 11 til den imødesete kamp, og der er et par overraskelser iblandt.
Liverpool startopstilling (4-2-3-1): Mamardashvili; Bradley, Konaté, van Dijk, Kerkez; Gravenberch, Mac Allister; Salah, Szoboszlai, Gakpo; Isak
Manchester United startopstilling (3-4-2-1): Lammens; Maguire, De Ligt, Shaw; Amad, Casemiro, Fernandes, Dalot; Mbeumo, Mount; Cunha
Kampen starter klokken 17.30 og kan ses på Viaplay og See, hvor Niels Christian Frederiksen og Per Frimann kommenterer.
Allerede fra 16.30 er der optakt til opgøret, der er et af de største overhovedet i engelsk fodbold.
Samtidig er Kasper Hjulmand tæt på at opnå en vild rekord i tysk fodbold med Bayer Leverkusen.
Amorim afslører opskriften på at slå Liverpool
Manchester Uniteds portugisiske cheftræner Rúben Amorim har lagt planen for, hvordan det skal lykkes at besejre Liverpool.
Klokken 17.30 er der kampstart på Anfield, og forud for kampen har både Rúben Amorim og Arne Slot lagt taktikken.
Mens Arne Slot ikke har løftet sløret for, hvordan han vil forsøge at vinde kampen, forholder det sig anderledes for Rúben Amorim.
Portugiseren har således tænkt sig at spille direkte og med lange bolde op til klubbens offensive spillere langt fremme på banen.
Amorim vil spille direkte
– Vi har spillere med masser af power oppe foran. Hvis vi vinder andenbolden, kan vi drage fordel af det til at score.
– Vi har bare brug for at være mere aggressive mod Liverpool. Vi skal være klar til kampen.
-Hver gang bolden kommer til målmanden, spiller de fleste med mandsopdækning, og nogle gange har man ikke nogen at spille den til.
– Senne Lammens kan spille med begge fødder. Det er sværere for hold at presse ham fra én side. Han skal være klar til at spille, fortæller portugiseren ifølge The Sun.
Den belgiske målmand fik sin debut før landsholdspausen, da han leverede en imponerende præstation mod Sunderland.
Samtidig er Kasper Hjulmand tæt på at opnå en vild rekord i tysk fodbold med Bayer Leverkusen.


















