Storbritanniens nye premierminister er stor fan af denne Premier League-klub
Tidligere på ugen overtog Rishi Sunak ansvaret som ny konservativ leder i Storbritannien.
Det skete ovenpå en turbulent periode for den nu forhenværende leder af partiet og premierminister Liz Truss, der blot holdt 44 dage i embeddet.
Onsdag havde Sunak så for første dag ansvaret som landets ny premierminister, da han deltog i en række møder.
Sunak har ikke lagt skjul på sin kærlighed for Premier League-klubben Southampton FC.
Han har også fortalt, at hans favoritspiller er Matt le Tissier, og at han en dag ville elske at eje klubben.
Sunak fortalte i sommer, at han også har haft sæsonkort til klubben, det samme har hans far, Yashvir Sunak, i øvrigt også.
– Jeg er en stor fodboldfan. Jeg er fra Southampton, og hvis jeg en dag kunne eje Southampton FC, ville jeg gøre det, fortalte Sunak tidligere på sommeren.
På sin Twitter-profil har Sunak da heller ikke lagt skjul på sin store kærlighed for The Saints.
Taken 32 years but worth the wait.
Now let’s hope it lasts 😬 pic.twitter.com/Wxv7e1suFE
— Rishi Sunak (@RishiSunak) November 7, 2020
Southampton er i øjelikket placeret på en 16.-plads i Premier League. Lørdag rejser man til Croydon, hvor man skal møde Crystal Palace.