Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor utilfredshed: Liverpool-spillere er irriteret på UEFA

Af Jeppe Augustsen
28.05.2022 Kl. 08:55

I aften skal vinderen af Champions League findes, og det bliver mellem Liverpool og Real Madrid.

Op til kampen er Liverpool-spillerne meget utilfredse med UEFA. Det skriver den engelske avis, Daily Mail.

Det skyldes, at spillerne er blevet informeret af fodboldforbundet, at de ikke må fejre en eventuel triumf med familiemedlemmer på banen. Det er naturligvis også gældende for Real Madrid-spillerne.

Det er ellers normalt, at nogle familiemedlemmer får lov til at komme ned på banen og fejre en triumf.

UEFA har truffet beslutningen ud fra sikkerhedsmæssige årsager.

Derudover er Liverpool og spillerne også irriteret af, at de ikke har fået nok billetter til ansatte og spillernes familiemedlemmer. I alt har de fået 382 billetter, mens Real Madrid-spillerne hver især har fået 25 billetter til at uddele til venner og familie. 

Annonce