Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor udrensning på vej hos Chelsea: Syv spillere i farezonen

11.12.2023 Kl. 22:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Henover de kommende to transfervinduer, kan der ske en større udrensning i spillertruppen hos Chelsea.

Det skriver mediet TEAMtalk.

I alt syv spillere er i farezonen for at blive erstattet af nogle andre i januar og sommermånederne næste år, hedder det sig.

Det drejer sig om Noni Madueke, Trevor Chalobah, Armando Broja, Marc Cucurella, Axel Disasi, Ian Maatsen og Malo Gusto.

Det er dog ikke kun afgange, klubben pønser på. Klubben leder efter en angriber i det kommende transfervindue i januar, og her har man angiveligt tre navne på blokken.

På trods af kritik af Nicolas Jackson, så er det klubbens overbevisning, at han en dag kan blive en topspiller.

Det samme gælder for Mykhailo Mudryk, som der også er fuld tiltro til. Den ukrainske midtbanespiller skiftede til Chelsea i januar i år for en overgangssum på 774 millioner kroner.

Ifølge mediet, skulle Victor Osimhen fra Napoli være førsteprioritet i januar.

Klubben skal dog med al sandsynlighed også tage stilling til reglerne om Financial Fair Play, inden en større forbrugsfest, som den man har set i løbet af 2023, skydes i gang.

Det ser nemlig ikke ud til, at klubben kvalificerer sig til europæisk fodbold. I givet fald, vil det være anden sæson i træk, at det ikke lykkes.

Chelsea befinder sig på 12.-pladsen i Premier League i øjeblikket, og det var samme placering som sidste sæson bød på.

Det på trods af, at klubben i løbet af 2023 har brugt 6,4 milliarder kroner på nye signings. Læs mere her.

Annonce