Stor udrensning: Amorim smider syv United-spillere på porten
Ruben Amorim blev ansat som ny cheftræner for Manchester United den 1. november.
Ansættelsen skete kort tid efter, at Erik ten Hag havde fået sparket.
LÆS OGSÅ: Chokbeslutning på vej? Amorim kan hente tidl. United-stjerne
Han var dog nødt til at vente frem til mandag i sidste uge, før han kunne begynde sit arbejde.
Nu venter en enorm opgave med at fikse klubbens problemer, idet man er placeret som nummer 13 i Premier League efter en katastrofal begyndelse på sæsonen.
Ifølge Daily Mirror er syv spillere i risikozonen for at blive solgt under Amorims ledelse, og med januarvinduet lige rundt om hjørnet, kan han stå overfor en række svære beslutninger.
Harry Maguire er blandt de syv, mens også danske Christian Eriksen, Victor Lindelöf og Jonny Evans har kontraktudløb næste sommer, og det kan derfor resultere i et farvel.
Casemiro, Tyrell Malacia og Antony nævnes også som nogle af de spillere, der kan forlade klubben.
– Amorim ventes at blive givet tid til at træffe sine egne beslutninger, hvad angår spillere og hvordan de passer ind i hans planer, og fremtidige budgetter ventes at blive stramme, skriver avisen.
LÆS OGSÅ: Ekspert udpeger Amorims idealopstilling
Den 39-årige portugiser står i spidsen for United for første gang, når klubben i weekenden gæster Ipswich på Portman Road.

















