Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor U-vending: Bryan Mbeumo ændrer mening

Af Emil Plovgaard
19.06.2025 Kl. 19:29

Manchester United har angiveligt forbedret klubbens bud på Brentford-stjernen Bryan Mbeumo, der læner sig op ad et skifte til Tottenham.

Tidligere på måneden fik De Røde Djævle afvist et bud på sammenlagt 481 millioner kroner for Mbeumo. Brentford er i stedet på udkig efter en overgangssum på omtrent 612 millioner kroner, hvis man skal sælge den 25-årige camerouner.

Thomas Franks ansættelse i Tottenham betyder, at Spurs nu også er inde i transferkampen om den formstærke spiller, der i den forgangne Premier League-sæson var involveret i hele 28 mål.

Transferjournalisten Duncan Castles kan torsdag berette, at Manchester United nu har forbedret sit bud, så det nu lyder på 525 millioner kroner.

Det er endnu uvist, hvordan Brentfords respons på det nye bud vil være, men i podcasten ‘The Transfers Podcast’ gør Castles det klart, at Brentford ønsker, at priskravet opfyldes.

Foruden Tottenham og Manchester United, er også Newcastle og Aston Villa inde i billedet til at hente Bryan Mbeumo denne sommeer.

Det har tidligere heddet sig, at Mbeumo skulle foretrække et skifte til United over rivaliserende klubber, men Castsles mener altså at vide, at det nu er Spurs, der tilbyder den mest attraktive løsning.

Tottenham slog Manchester United i Europa League-finalen i sidste sæson, og derfor kan klubben også tilbyde Champions League-fodbold foruden en genforening med Mbeumos tidligere cheftræner.

Samtidig forlyder det nu, at Thomas Frank vil stjæle profil fra Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce