Stor transfer: Manchester City enig med PL-profil
Manchester City kan gå en travl sommer i vente, og klubben er allerede ved at lægge planer.
Ifølge Foot Mercato er Manchester City allerede nået til enighed med en spiller.
Det er brasilianske Lucas Paqueta, som har givet sit ord til Manchester City. Parterne er blevet enige om kontraktlængden og lønnen.
Det er dog langt fra ensbetydende med, at en transfer kommer til at blive en realitet.
For klubberne skal også blive enige om en pris. Ifølge Foot Mercato har der endnu ikke været forhandlinger mellem West Ham og Manchester City.
Forventningen fra Lucas Paquetas agent er dog, at klubberne kan nå til enighed om en pris for midtbanespilleren i sommerens transfervindue.
Plbold kårer: Her er rundens hold
Allerede sidste sommer var Paqueta ikke langt fra at skifte til Manchester City. Det satte brasilianerens bettingskandale dog en stopper for.
Det engelske fodboldforbund undersøgte, hvorvidt Paqueta havde forbrudt sig mod bettingreglerne. Den sag er endnu ikke afsluttet, og derfor lurer den stadig under en mulig transfer.
26-årige Paqueta har i denne sæson spillet 36 kampe for West Ham, hvor han har leveret otte mål og syv assists.