Stor transfer i vente: Han topper Klopps ønskeliste
Vinterens transfervindue ser ud til at blive et stille et af slagsen for de fleste Premier League-klubber.
Det gælder blandt andet Liverpool, som ikke forventes at styrke mandskabet i den resterende del af transfervinduet.
Til gengæld har Jürgen Klopp & Co. i sinde at hente flere nye ansigter til sommer, og Merseyside-klubben er allerede begyndt at forberede sig til det transfervindue.
Ifølge Daily Mirror er det defensiven, der vil være prioriteten for Jürgen Klopp.
Joël Matip, der står til at være ude resten af sæsonen med en knæskade, har kontraktudløb til sommer, og derfor vil Jürgen Klopp hente en midtstopper.
Her melder Daily Mirror, at Marc Guehi fra Crystal Palace topper Liverpools transferliste til sommer.
Ifølge avisen ville Liverpool gerne have hentet en forsvarsspiller i sommer, men den rette spiller til den rette pris var ikke tilgængelig. Derfor ventede de.
Lige nu er det Ibrahima Konate og Virgil van Dijk, som er Jürgen Klopps foretrukne i midterforsvaret, og The Reds har haft styr på defensiven i denne sæson.
De har blot lukket 18 mål ind i 21 Premier League-kampe denne sæson, og det er den bedste defensiv i Premier League.
Marc Guehi. har kontraktudløb i 2026 med Crystal Palace, og The Eagles står dermed fint i en forhandlingsposition til sommer.
Tidligere har der været meldinger om, at de vil kræve omkring 400-500 millioner kroner, hvis de skal slippe Marc Guehi.
De erhvervede ham i Chelsea for omkring 175 millioner kroner, og The Blues vil også få en andel af beløbet, hvis Crystal Palace sælger ham videre.
Læs de seneste nyheder om Liverpool her.
Følg med i vores Transfer Live her.