Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor tiltro til Højlund: Kæmpe præstation!

15.12.2023 Kl. 15:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund er på scoringsjagten i Premier League.

Den danske angriber er endnu ikke kommet på måltavlen i Premier League, og det er der fokus på i den engelske presse, da han har blevet hentet til klubben for over en halv milliard kroner.

Til gengæld har han været i målform i Champions League, hvor han nettede fem gange i gruppespillet.

Desværre for Erik ten Hag & Co. var det ikke nok til at kvalificere sig videre fra gruppespillet.

Nu er der fokus på Premier League, og her er den hollandske manager helt overbevist om, at Rasmus Højlund nok skal komme på måltavlen inden for nærmeste fremtid.

– Som du (journalisten, red.) nævnte, scorede han fem mål på det højeste niveau i Champions League.

– Det er en kæmpe præstation fra en ung spiller, og man kan se potentialet.

– Jeg er sikker på, at han kommer til at score i Premier League. Jeg ser, hvordan han arbejder til træning, lyder det fra Erik ten Hag.

Rasmus Højlund forventes at være med fra start, når Manchester United gæster Liverpool på Anfield på søndag.

Anthony Martial står ikke til at blive klar, og den danske angriber skal dermed på måljagt.

Faktaboks

Danskermål i 2023/24-sæsonen

Mathias Jensen (Brentford) – 3 mål
Joachim Andersen (Crystal Palace) – 2 mål
Philip Billing (Bournemouth) – 2 mål
Jacob Bruun Larsen (Burnley) – 2 mål
Mads Juel Andersen (Luton) – 1 mål
Christian Eriksen (Manchester United) – 1 mål
Christian Nørgaard (Brentford) – 1 mål

Annonce