Stor stjerne forlader Brøndby
Brøndby kan ikke holde på Noah Nartey.
Sådan lyder vurderingen fra Viaplay-eksperten Thomas Gravesen.
Det sker i kølvandet på fremragende præstationer for den 20-årige spiller, der også var i bravur i forbindelse med søndagens 2-0-sejr i Silkeborg.
Det er blevet til 14 kampe, fire mål og tre oplæg for Nartey, og ifølge Gravesen tyder alt på, at han er tabt for Brøndby. Med andre ord hører han ikke en spiller, der stadig har Brøndby i hjertet:
– Nej, slet ikke. Overhovedet ikke. Han er lige så fjern, som Clement Bischoff han var. Ham her, han er tabt for Brøndby. Den er ikke længere, lyder det fra Gravesen i et interview med Viaplay.
– Han er så dygtig, og han er så fri som fuglen lige om et øjeblik. Der er ikke engang fem, seks, syv millioner i lønningsposen, der kan gøre det, hvilket Brøndby heller ikke har råd til.
– Ham her, han er på vej til udlandet, og der vil være en kontrakt med 8-10+ millioner i lønningsposen, og det kan du ikke hamle op med i Brøndby i øjeblikket.
– Derfor er Noah Nartey, både med sin udstråling for Brøndby lige nu og sit landsholdsgennembrud og alt det, der står spil … ham her er et fantastisk talent, og han er den næste på affyringsrampe.
Kenneth Emil Petersen, også kendt som ‘KEP’ istemmer vurderingen:
– Jeg har for flere uger siden sagt, at han er tabt for Brøndby.
– Man skal også kigge på, hvad det er for en klub, han spiller for. Han spiller for en klub, der nu er ude af pokalen, og som jeg stadig synes har milevidt op til F.C. København og FC Midtjylland.
– Det her, det er en spiller, der skal spille med, hvor det er rigtig, rigtig sjovt.
– Jeg tror ikke, der er nogen som helst chance for, at han er Brøndby-spiller … jeg ville ikke blive overrasket, hvis han allerede er solgt til januar, for han er så god. Han er så vanvittig god, lyder det fra Petersen.
Du kan se og høre mere til de to eksperter i videoen øverst i artiklen.
Derudover er det kommet frem, at Thomas Frank smider to stjerner på porten. Læs mere her.
Chok: UEFA-regel forbyder Liverpool at møde Real Madrid på Anfield
Liverpool er blevet udelukket fra at møde Real Madrid i Champions League på Anfield i næste sæson.
Arne Slots mandskab går ind til tirsdagens kamp i ligafasen med seks nederlag i de seneste otte kampe. Lørdag slog man dog Aston Villa med 2-0 i Premier League.
Hvad angår Champions League, så har Liverpool besejret både Atlético Madrid og Eintracht Frankfurt hidtil i denne sæson, mens det blev til nederlag til Galatasaray i anden runde.
Real Madrid har maksimumpoint og topper ligafasen inden tirsdagens opgør på Anfield.
En regel, der er lavet af UEFA, og som de færreste kender, spænder dog ben for, at klubberne kan mødes i en kamp i ligafasen på Anfield i de næste to sæsoner.
Derfor kan Liverpool ikke møde Real Madrid på Anfield i Champions Leagues ligafase næste sæson
Fra 2026/27-sæsonen gælder det således, at de hold, der allerede er blevet trukket ud imod hinanden i to på hinanden følgende sæsoner, hvor hjemmeholdet har været det samme, ikke kan trækkes til et nyt opgør i den tredje sæson.
Liverpool besejrede Real Madrid med 2-0 i ligafasen i Champions League i den seneste sæson, og det betyder, at hvis holdene også møder hinanden i næste sæson, så skal opgøret i stedet spilles på Santiago Bernabéu.
Se højdepunkterne fra Liverpools 2-0-sejr i sidste sæson:
Det vil samtidig betyde, at en af Liverpools udekampe så skal flyttes til Anfield. Det sker for at holde fast i reglen om otte kampe i alt – med fire hjemmekampe og fire udekampe.
Reglen gælder kun i ligafasen og sløjfes altså således til knockout-fasen.
Samtidig er det kommet frem, at Arsenal nu jagter en dansk stjerne. Læs mere her.


















