Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor sponsoraftale: Arsenal omdøber træningsanlæg

Af Morten Jørgensen
02.02.2024 Kl. 11:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

London Colney har i mange år været hjemstedet for Arsenals træningsanlæg, og det fortsætter sådan – nu bare under et nyt navn. 

På sin hjemmeside har Arsenal nemlig meddelt, at træningsanlægget fremover bliver sponsoreret af Sobha Realty. 

Det er en Dubai-baseret ejendomsmægler, som har indgået en aftale med Arsenal. Udover at lægge navn til træningsanlægget bliver virksomheden også trøjesponsor. 

– Sobha Realty er en dynamisk virksomhed med store ambitioner. Vi er begejstrerede for at bygge på vores partnerskaber og få del i deres store kendskab til ejendomsudvikling, siger Arsenals kommercielle chef Juliet Slot. 

– Deres erfaring vil hjælpe os med at forstå og udforske de muligheder, der er tilgængelige for os. Det sørger for, at vi altid bevæger os fremad med verdensklasse faciliter i fremtiden. 

Det er første gang nogensinde, at Arsenal har indgået en sponsoraftale vedrørende klubbens træningsanlæg. 

– Aftalen er meget spændende for os, og den vil hjælpe os med at udvikle det bedst mulige miljø for vores mandlige og kvindelige spillere, trænere og stab i de kommende år, siger Arsenals sportsdirektør Edu. 

Allerede i september 2023 begyndte Arsenal og Sobha Realty at arbejde sammen. Det er dog først nu, at der indgået en rigtig stor aftale. 

Det er uvist, hvor meget Sobha Realty betaler for aftalen, men den slags partnerskaber har det med lyde på mange millioner.

Læs flere nyheder om Arsenal her.

Annonce