Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

STOR SÆSONOPTAKT: West Ham

Af Jeppe Augustsen
07.08.2018 Kl. 20:58
Vi varmer op til den nye sæson med en optakt til alle Premier League-klubber, og i denne optakt ser vi nærmere på West Ham.

Sidste sæson

West Ham fik en rædselsfuld start på sæson, hvor det kun blev til to sejre efter femte kampe. Det resulterede også i en fyring af Slaven Bilic, og som erstatning blev David Moyes hentet ind som midlertidig løsning.

Skotten fik vendt om på resultaterne, hvor Marko Arnautovic især trådte i karakter, og det endte til sidst med en solid 13. plads med 42 point på kontoen. 

Ledelsen besluttede sig for, at man ikke forlængede kontrakt med David Moyes, og nu venter der en ny sæson med Manuel Pellegrini i spidsen for The Hammers.

Pre-season

West Ham vs FC Winterhtur: 2-3
West Ham vs Wycombe: 1-0
West Ham vs Preston: 2-2
West Ham vs Aston Villa: 3-1
West Ham vs Ipswich: 2-1
West Ham vs Mainz: 1-1
West Ham vs Angers: 1-0

Målscorere: Marko Arnautovic – 5 mål, Andy Carroll – 1 mål, Mark Noble – 1 mål, Michail Antonio – 1 mål, Robert Snodgrass – 1 mål, Felipe Anderson – 1 mål, Toni Martinez – 1 mål, Chicharito – 1 mål

Transferaktivitet

Købt

Ryan Fredericks (Fulham) – Fri transfer
Issa Diop (Toulouse) – Pris: £22 millioner
Lukasz Fabianski (Swansea) – Pris: £7 millioner
Jack Wilshere (Arsenal) – Fri transfer
Andriy Yarmolenko (Dortmund) – Pris: £17,5 millioner
Fabian Balbuena (Corinthians) – Pris: £4 millioner
Felipe Anderson (Lazio) – Pris: £36 millioner
Xande Silva (Vitoria de Guimaraes).- Pris: £2 millioner
Lucas Perez (Arsenal) – Pris: £6 millioner
Carlos Sanchez (Fiorentina) – Pris: Ukendt

Solgt

James Collins – Fri transfer
Patrice Evra – Fri transfer
Ben Wells – Fri transfer
Reece Burke (Hull) – Pris: £1,5 millioner
Marcus Browne (Oxford) – Leje
Cheikhou Kouyate (Crystal Palace) – Pris: £9,5 millioner
Sead Haksabanovic (Malaga) – Leje
Jordan Hugill (Middlesbrough) – Leje
Domingos Quina (Watford) – Pris: Ukendt

Sæsonens første fem kampe

Den 12. august: Liverpool vs West Ham
Den 18. august: West Ham vs Bournemouth
Den 25. august: Arsenal vs West Ham
Den 1. september: West Ham vs Wolverhampton
Den 16. september: Everton vs West Ham

Styrker

Sidste sæson var lidt af en rodebutik i London-klubben. Nu er Manuel Pellegrini kommet til klubben, og han har i den grad styrket truppen på flere positioner. Defensiven ser stærk ud, og på de offensive fronter har de fået flere muligheder. I sidste sæson var det primært Marko Arnautovic og Manuel Lanzini, der skulle skabe noget. Nu har man fået flere spillere, der kan skabe noget på egen hånd, og det har de i den grad haft brug for.

Svagheder

Det er svært at udpege svagheder på et helt nyt hold, hvor det kun er få spillere fra den forgangne sæson, som forventes at være med i startopstillingen. Som West Ham-fan kan man måske være nervøs, at der går for lang tid, før de får det til at hænge sammen, og man ender i samme situation som sidste sæson, hvor man efter første halve sæson skal have fokus på overlevelse og ikke en placering i den øverste halvdel af tabellen.

Holdets tre profiler

Mark Noble

Kaptajnen er en af de få fra sidste sæson, som forventes at være fast starter under Manuel Pellegrini. Selvom vi har med professionelle fodboldspillere at gøre, har anføreren et opgave i at alle styr på alle de nye spillere og få det til at hænge sammen – både på og uden for banen. Her er Mark Noble en god spiller at have, fordi han er ligeglad om du hedder Djimi Traore eller Cristiano Ronaldo.

Felipe Anderson

Med en pris på £36 millioner og dermed er klubbens dyreste signing nogensinde er der uden tvivl store forventninger til brasilianeren. Han skal levere fra første kamp, og det har også set lovende ud i træningskampene.

Marko Arnautovic

Arnautovic startede forfærdeligt i sidste sæson, men han sluttede rigtig godt af. Han skal finde sine takter fra forårssæsonen, og han kan det, går han og West Ham en stor sæson i møde. Trods de mange indkøb er han – efter min mening – West Hams vigtigste spille

Han kan få sit gennembrud

Ryan Fredericks

Den 25-årige højreback kan gå hen og blive en kandidat til årets signing i Premier League. Fredericks er ankommet til The Hammers på en fri transfer og er en utrolig spændende signing. 

Fredericks havde en stor andel i Fulhams succes sidste sæson, hvor han blev noteret for syv assists. Han går direkte ind og erstatter Pablo Zabaleta på højreback, som var et svagt punkt for West Ham i sidste sæson.

Holdets bedste XI

Fabianski, Fredericks, Diop, Ogbonna, Cresswell, Noble, Rice, Wilshere, Yarmolenko, Anderson, Arnautovic

Supporterens forventninger

Anders Lillelund fra West Ham United Danmark

Jeg er overbevist om, at jeg taler på de fleste West Ham fans’ vegne, når jeg siger, at det nærmest syder og bobler af optimisme med henblik på den kommende sæson. Det er der mange årsager til, men en af de væsentligste er, at vi har været i stand til at hente en kapacitet som Manuel Pellegrini ind på trænerposten.

Jeg har personligt store forventninger til, at vi under Pellegrini kommer til at spille meget mere attraktiv og offensiv fodbold med fokus på boldbesiddelse. En anden årsag til optimismen er, at West Hams transfervindue er gået over al forventning. Ind er kommet spillere fra øverste hylde som Jack Wilshere (Arsenal), Andriy Yarmolenko (Dortmund) samt rekordkøbet Felipe Andersson (Lazio) til ca. 300 mil. kr. I kategorien med lidt mindre profilerede spillere er blandt andet kommet Ryan Fredericks (Fulham), Issa Diop (Toulouse), Lucas Perez (Arsenal) og Fabian Balbuena (Corinthians). I særdeleshed sidstnævnte, som i sin tidligere klub havde tilnavnet El General, har jeg store forventninger til. Ydermere positivt er det, at vi har været i stand til at fastholde klubbens profiler under transfervinduet. Eneste malurt i bægeret er, at Manuel Lanzini er ude indtil 2019 med en alvorlig knæskade.

Hvis jeg skal komme med et realistisk bud på slutplacering, må det blive en 8.-10. plads. Mit bud på en topscorer er Marko Arnautovic med en 10-15 mål.

Adam Parker fra West Ham United Danmark

Med de spillere der er købt ind er der god grund til at være optimistisk – selv som West Ham fan. En placering blandt de otte bedste klubber ser realistisk ud. Jeg tror Everton, Leicester og West Ham kommer til at kæmpe om 7.-8. pladsen. 

Som jeg ser det har vi to svage punkter. Vi godt kunne bruge en bedre førstemålmand end Fabiański eller Adrián. Og ligeledes kunne vi godt bruge lidt mere konkurrence på den defensive midtbanen til Noble, som ikke ligefrem bliver hurtigere med alderen. Men ellers er det svært ikke at være tilfreds med de to klubejere, David Sullivan og David Gold, som faktisk har lyttet til fans’ frustrationer og ansat en velrenommeret og offensivt indstillet træner i Pellegrini. Pellegrini kan meget vel vise sig at være stjernen på holdet. Den største bekymring må være hvor hurtigt de nye spillere kan spilles ind på holdet. Forhåbentlig undgår en ’Everton’.

Bookmakerens odds

Vinder: 301,00
Top 4: 41,00
Top 6: 13,00
Top 10: 2,05

Annonce