Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

STOR SÆSONOPTAKT: Southampton

09.08.2019 Kl. 14:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste sæson:

Ganske længe lå Southampton og kæmpede for at undgå nedrykning, og det skyldtes især en dårlig start med Mark Hughes ved roret. Kun én sejr i de første 14 kampe var det blevet til, og så røg den rutinerede manager på porten.

I stedet blev Ralph Hasenhüttl hentet ind, og det gik hurtigt bedre med den tidligere RB Leipzig-træner ved roret. Sæsonen sluttede på en 16. plads, men det blev til hurtige exits i både FA Cuppen og Carabao Cuppen, hvor henholdsvis Derby og Leicester sendte dem ud.

Sidste sæsons topscorere blev Danny Ings og James Ward-Prowse, som hver især scorede syv mål i Premier League.

Pre-season:

Altach vs Southampton 1-1
Preston vs Southampton 1-3
Guangzhou R&F vs Southampton 0-4
Feyenoord vs Southampton 1-3
Southampton vs Köln 2-0

Målscorere: Danny Ings – 3 mål, Che Adams – 3 mål, Yan Valery – 1 mål, Shane Long – 1 mål, Christoph Klarer – 1 mål, Jake Vokins – 1 mål, Maya Yoshida – 1 mål, Sofiane Boufal – 1 mål, Pierre-Emile Højbjerg – 1 mål

Transferaktivitet:

Ind:

Moussa Djenepo, Standard Liege – 121 millioner kroner
Che Adams, Birmingham – 121 millioner kroner
Danny Ings, Liverpool – 146 millioner kroner
Tommy Scott, Yeovil Town – Ukendt
Kevin Danso, Augsburg – Lejeaftale

Ud:

Steven Davis, Rangers – Fri transfer
Matt Targett, Aston Villa – 113 millioner kroner
Alfie Jones, Gillingham – Lejeaftale
Jack Rose, Walsall – Lejeaftale
Kingsley Latham, Havant and Waterlooville – Lejeaftale
Alex Cull, Totton – Lejeaftale
Harry Hamblim, Bath City – Lejeaftale
Jordy Clasie, AZ Alkmaar – Ukendt
Tyreke Johnson, Woking – Lejeaftale
Josh Sims, New York Red Bulls – Lejeaftale
Charlie Austin, West Bromwich – 32 millioner kroner
Harrison Reed, Fulham – Lejeaftale

Sæsonens første fem kampe:

10. august: Burnley vs Southampton
17. august: Southampton vs Liverpool
24. august: Brighton vs Southampton
31. august: Southampton vs Manchester United
14. september: Sheffield United vs Southampton

Styrker:

Længe har Southampton manglet en angriber med mål i støvlerne, men nu ser det endelig ud til, at Danny Ings er klar til at score masser af mål igen, og derudover har han fået en skarp konkurrent i form af Che Adams, mens også Nathan Redmond gerne byder sig til.

På midtbanen er der også flere spillere, der er klar til at byde ind med mål, og umiddelbart bør det ikke være et problem for Southampton at få scoret mål nok i den kommende sæson.

Svagheder:

Forsvaret har været en akilleshæl for Southampton i noget tid, og selvom Ralph Hasenhüttl har gjort flere ting for at forbedre defensiven, ligner det stadig et yderst svagt punkt. Hverken Jannik Vestergaard, Maya Yoshida eller Jack Stephens har imponeret i det centrale forsvar, der mangler fart.

Derudover er det også et forholdsvis ungt hold, og Southampton har haft en tendens til at falde sammen, når tingene er gået imod dem. Der hviler et stort ansvar på de mere rutinerede folk som Ryan Bertrand og Danny Ings.

Holdets tre profiler:

Ryan Bertrand:

Siden februar 2015 har englænderen spillet for Southampton, og her har han udviklet sig til at være en af klubbens mest stabile spillere. Han startede som anfører i sidste sæson, men efter en rygskade fik Pierre-Emile Højbjerg i stedet den tjans.

Han har dog ikke brokket sig, og han er nu tilbage på holdet i en mere offensiv rolle som wingback eller endda venstre kant, og den opgave løser han godt. Han fik blandt andet sin Champions League-debut i finalen mod Bayern München i 2012, hvor han spillede på venstre kant for Chelsea.

Nathan Redmond:

Hvis man skal fremhæve Southamptons bedste spiller, må valget nok falde på den hurtige kantspiller. Han var helt forrygende efter Ralph Hasenhüttls ansættelse i sidste sæson, og han har netop forlænget sin kontrakt.

Han er både blevet brugt som kantspiller og angriber, og med sin fart er han en trussel over for ethvert forsvar, og han arbejder desuden godt ind i den pressende spillestil, der bliver praktiseret.

James Ward-Prowse:

Potentialet har længe været stort, men den nu 24-årige James Ward-Prowse har kæmpet gevaldigt med at få forløst det. I den seneste sæson slog han endelig til, og det resulterede i syv scoringer og en delt topscorertitel i ligaen med Danny Ings.

Han er ganske kreativ og arbejdsom, og så er han i besiddelse af et giftigt højre ben, der slår nogle strålende indlæg og frispark. Hans alsidighed gør også, at Ralph Hasenhüttl kan bruge ham på flere positioner.

Han kan få sit gennembrud:

For mere end 120 millioner kroner er Che Adams blevet hentet i Birmingham efter en flot sæson i the Championship med 22 scoringer. I træningskampene har den 23-årige englænder vist god form ved at score flere mål, og han ligner en spiller, der nyder stor tillid af Ralph Hasenhüttl.

Han står over for sin første sæson i Premier League, men han er nu fyldt 23 år, og han virker moden og klar til at få sit gennembrud i den bedste række.

Holdets bedste XI:

4-4-2: Gunn, Stephens, Vestergaard, Bednarek, Højbjerg, Ward-Prowse, Bertrand, Valery, Adams, Ings, Redmond

Bookmakerens odds:

Southampton vinder mesterskabet: Odds 1001

Southampton rykker ned: Odds 7

Southampton rykker ikke ned: Odds 1,10

Southampton slutter i den øverste halvdel: Odds 3,40

Annonce