STOR SÆSONOPTAKT: Liverpool
Sidste sæson
Selvom der var nervøsitet blandt Liverpool-fans om at ende i top fire efter et 0-1-nederlag til Chelsea i 37. spillerunde, endte det med en fjerdeplads til Jürgen Klopps tropper med fem point ned til Chelsea.
Liverpool leverede flot og offensivt fodboldspil i den forgange sæson, hvor man i 13 kampe vandt med tre mål eller flere. Det blev dog også til flere dumme pointtab i kampe mod de mindre hold. Det lykkedes bl.a. ikke at få tre point hjemme mod de to nedrykkere, Stoke og West Bromwich.
Pre-season
Liverpool vs Chester: 7-0
Liverpool vs Tranmere: 3-2
Liverpool vs Bury: 0-0
Liverpool vs Blackburn: 2-0
Liverpool vs Dortmund: 1-3
Liverpool vs Manchester City: 2-1
Liverpool vs Manchester United: 4-1
Liverpool vs Napoli: 5-0
Liverpool vs Torino: 3-1
Målscorere: Daniel Sturridge – 6 mål, Harry Wilson – 2 mål, James Milner – 2 mål, Mohamed Salah – 2 mål, Sadio Mané – 2 mål, Ryan Kent – 1 mål, Danny Ings – 1 mål, Rafael Camacho – 1 mål, Sheyi Ojo – 2 mål, Adam Lallana – 1 mål, Lazar Markovic – 1 mål, Virgil van Dijk – 1 mål, Xherdan Shaqiri – 1 mål, Georginio Wijnaldum – 2 mål, Alberto Moreno – 1 mål, Roberto Firmino – 1 mål
Transferaktivitet
Købt
Naby Keita (RB Leipzig) – Pris: £46 mio.
Fabinho (AS Monaco) – Pris: £39 mio.
Xherdan Shaqiri (Stoke) – Pris: £13 mio.
Alisson Becker (AS Roma) – Pris: £65 mio.
Solgt
Danny Ward (Leicester) – Pris: £12 mio.
Yan Dhanda (Swansea) – Pris: Ukendt
Ovie Ejaria (Rangers) – Leje
Emre Can (Juventus) – Fri transfer
Jon Flanagan (Rangers) – Fri transfer
Adam Bogdan (Hibernian) – Leje
Harry Wilson (Derby) – Leje
Paulo Alves (Wolves) Free
Andy Firth (Barrow) – Pris: Ukendt
Ryan Kent (Rangers) – Leje
Taiwo Awoniyi (Gent) – Leje
Shamal George (Tranmere) – Leje
Allan (Frankfurt) – Leje
Ben Woodburn (Sheffield United) – Leje
Sæsonens første fem kampe
Den 12. august: Liverpool vs West Ham
Den 20. august: Crystal Palace vs Liverpool
Den 25. august: Liverpool vs Brighton
Den 1. september: Leicester vs Liverpool
Den 15. september: Tottenham vs Liverpool
Styrker
Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvor Liverpool-mandskabs klare styrker er. Det er nemlig offensiven. En dødbringende trio bestående af Sadio Mané, Mohamed Salah og Roberto Firmino får de fleste forsvarskæder til at ryste i bukserne, og med god grund. I Premier League-sammenhæng blev de tilsammen noteret for 57 mål og 24 assists i den forgange sæson.
Tidligere har truppens bredde været en stor svaghed for Liverpool, men det er ikke længere tilfældet. Både i defensiven og offensiven er de godt dækket ind, hvis der skulle komme skader, og det betyder, at Jürgen Klopp har mulighed for at spare spillere i udvalgte kampe, så profilerne ikke brænder ud.

Svagheder
Hvis man skal se på Liverpools svagheder gennem de seneste sæsoner, har det været defensiven – og især målmandsposten. Det har Jürgen Klopp ikke haft svært ved at se og har derfor hentet Alisson til klubben. Tiden vil vise, om han er den rette mand for Liverpool.
I sidste sæson blev der smidt dumme point mod de mindre klubber. Det har været en tendens de seneste mange sæsoner, og det skal der i den grad rettes op på, hvis de vil kæmpe med om mesterskabet.
Holdets tre profiler
Virgil van Dijk
Den hollandske midtstopper har kun været i klubben i et halvt år, og fansene har næsten allerede glemt prisskiltet på £75 millioner. Så stor en betydning har han haft for Liverpool-defensiven. Han er lederen i forsvaret, og det smitter af på resten af defensiven. Kan han fortsætte takterne fra det sidste halve år, ender Liverpool ikke med at lukke mange mål ind i den kommende sæson.
Mohamed Salah
Efter en sæson med 32 ligamål kan man ikke komme udenom Mohamed Salah. Egypteren havde en debutsæson for The Reds, som han selv kun kunne have drømt om. Men efter denne sensationelle sæson er der også store forventninger til ham. Selvom de fleste Liverpool-fans ikke forventer en sæson med 32 mål, hviler der stadig et stort pres på Salah.
Roberto Firmino
Brasilianerens betydning for Liverpools offensiv er enorm. Hans bevægelighed er med til at skabe plads til sine medspillere – især Sadio Mané og Mohamed Salah. Derudover arbejder han hårdt i presspillet, som man sjældent ser hos en topangriber.
Han kan få sit gennembrud
Naby Keita
I et år har Naby Keita haft mulighed for at forberede sig skiftet til Liverpool, og nu gælder det for midtbanespilleren. Med defensive og offensive opgaver i sin rolle som 8'er er der også store forventninger til Naby Keita, og de er ikke blevet mindre efter præstationerne i testkampene.
Guineaneren har i den grad leveret flotte præstationer for RB Leipzig, men i Liverpool kan han få sit store gennembrud på den helt store scene.

Holdets bedste XI
Alisson, Trent Alexander-Arnold, Dejan Lovren, Virgil van Dijk, Andy Robertson, Fabinho, Jordan Henderson, Naby Keita, Sadio Mané, Mohamed Salah, Roberto Firmino
Supporterens forventninger
Clark James fra LFC Family:
Mine forventninger til Liverpool er, at klubben bygger på sidste års resultat i Premier League, vinder terræn og for tredje år på stribe sikrer en top 4-placering. Herudover forventer jeg bedre præstationer i de to cup-turneringer, da man i år har en bredere trup med højere kvalitet i alle kæder.
Sidst, men ikke mindst, skal sidste sæsons Champions League-run sætte baren for hvad der skal sigtes efter europæisk i år. Dermed ikke sagt, at jeg forventer en ny finaleplads, men det skal fungere som motivation for truppen og med lidt held og dygtighed, så kan det være man får muligheden for revanche.
Bookmakerens odds
Vinder Premier League: 5,00
Top 4: 1,20
Top 6: 1,05