Stor overraskelse: United har første 2026-transfer på plads
Manchester United har landet en aftale med den 17-årige colombianske midtbanespiller Cristian Orozco om en transfer næste sommer.
Det rapporterer flere medier nu.
De Røde Djævle har ændret transferstrategi i de senere år, og man går nu i stedet efter det rå og udyrkede talent, som man håber at kunne forvandle til fremtidige stjerner.
Danske Chido Obi, Diego Léon, Ayden Heaven, Sékou Koné og Enzo Kana-Biyik er iblandt de unge spillere, der har foretaget et skifte til Old Trafford henover de seneste år.
Og den næste i rækken bliver altså den defensive midtbanespiller Orozco.
Den colombianske journalist Pipe Sierra var den første, der kunne fortælle om nyheden, der siden er blevet bekræftet af normalvist troværdige The Athletic.
Skiftet vil blive gennemført, så snart spilleren fylder 18 år, hvilket sker i juli 2026.
Dermed har Manchester United en noget overraskende signing på plads som det første i 2026.
Orozco spiller i øjeblikket fodbold for Fortaleza CEIF, og han er desuden anfører på det colombianske U19-landshold, og der forventes meget af ham i hjemlandet.
– Med hans karakter og spillestil, har han etableret sig selv på U15- og U17-hold. Til trods for, at han er så ung, har han altid vist lederskab til træning.
– Han har knoklet hårdt, både på og uden for banen, og han har ageret som en ung mand med erfaring. Hans holdkammerater har hjulpet ham med at vokse, og vi kan i dag konkludere, at han er et godt menneske, lyder det fra en tidligere træner ved navn Campo Elías Santacruz.
Storklub har fredag fyret træneren. Læs mere her.


















