Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor overraskelse: Pludselig trænede Christian Eriksen med i dansk by

Af Emil Plovgaard
30.06.2022 Kl. 18:01
De lokale fodboldspillere fik uventet besøg onsdag eftermiddag.
Der var ganske almindelig træning på programmet for spillerne hos MG og BK United i Middelfart onsdag eftermiddag.
 
Men spillerne måtte lige knibe sig i armene en ekstra gang, da de så, hvem der pludselig kom på banen.
 
Det var nemlig bysbarnet Christian Eriksen, som havde valgt at slå et smut forbi sin hjemby.
 
 
– Det er sjovt at spille med en stor stjerne som Christian Eriksen, siger Safinn Sriskandarajah, som spiller i den lokale klub til mediet.
 
Anledningen til Christian Eriksens besøg i Middelfart er, at det er ti år siden, at han donerede en Johan Cruyff-bane til sin barndomsby.
 
Den lokale TV-station spurgte Eriksen om hans klub efter sommerferien, men her ville den danske stjerne ikke røbe noget. Han tygger dog angiveligt på flere tilbud i øjeblikket.

 

Annonce