Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor nyhed om Viktor Dadason

Af Morten Jørgensen
17.12.2025 Kl. 16:45

Den blot 17-årige islandske angriber Viktor Dadason har i de seneste måneder fået et gennembrud for FC København.  

Skuffende præstationer fra Youssoufa Moukoko og en skadesplaget Andreas Cornelius har givet det islandske talent chancen – også på den helt store scene i Champions League. 

Viktor Dadason har kvitteret ved at score seks gange 14 kampe – heriblandt to gange i Champions League – og det bliver nu belønnet af klubben. 

For Tipsbladet kan nemlig fortælle, at han nu rykkes permanent op i Superliga-truppen fra U19-holdet. 

Lige nu er FC København-spillerne på vinterferie, og det brugte flere af dem på at gå udnytte det københavnske natteliv i weekendens løb.

Viktor Dadason er fremtidens mand

Når de er tilbage fra ferien i starten af januar, skal Viktor Dadason dog til at præsentere sig selv som en fast bestanddel af Superliga-truppen hos mesterholdet. 

Han har endnu ikke scoret i de syv Superliga-kampe han har fået i denne sæson, men til gengæld er det blevet til fire fuldtræffere i DBU Pokalen, hvor FC København skal møde Viborg FF i to semifinalekampe næste år. 

Den unge angriber kom fra Fram Reykjavik i sommeren 2024, og han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Glæd dig til Boxing Day, selvom der kun spilles én kamp – for der venter et kæmpe opgør. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce