Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor nyhed i Chelsea: Forlænger med stortalent

Af Gustav Tornby
15.07.2019 Kl. 13:07
Chelsea har forlænget med det store talent Mason Mount, der er blevet udstyret med en fem-årig kontrakt.

Mason Mount var én af profilerne, da Frank Lampards Derby-mandskab i sidste sæson spillede sig i playoff i The Championship. 

Den offensive midtbanespiller lavede ni mål og fire assists i løbet af sæsonen – og vendte efter endt lejeaftale tilbage hos Chelsea. 

Her er han atter akkompagneret af Frank Lampard – Chelseas nye manager – og netop Lampard har angiveligt været én af nøglefigurene bag det faktum, at Mount nu har underskrevet en ny kontrakt med Chelsea. 

Chelsea bekræfter også på sin hjemmeside, at Mount er blevet udstyret med en ny femårig kontrakt. 

Mount scorede, da Chelsea i weekenden slog St. Patrick's i en venskabskamp og er også med i truppen, når Lampard og co. i dag rejser til Japan. 

Næste fokus for Chelsea – oven på kontraktforlængelser til Ruben Loftus-Cheek og Mason Mount – er at forlænge med kantspilleren Callum Hudson-Odoi.

Annonce