Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor kritik af VAR-kendelse: Nu appellerer klubben

05.01.2024 Kl. 15:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VAR kom endnu en gang i fokus torsdag aften.

Det endte uden vinder, da Crystal Palace og Everton torsdag aften tørnede sammen i FA Cuppens tredje runde. Til gengæld sluttede det ikke med 22 spillere på banen, da Everton i det 79. minut kom en mand i undertal, da Dominic Calvert-Lewin blev tildelt et rødt kort for en tackling på Nathaniel Clyne.

Kampens dommer, Chris Kavanagh, viste ikke Everton-angriberen et rødt kort med det samme, men blev efterfølgende kaldt ud til VAR-skærmen.

Og efter at have kigget tacklingen igennem et par gange gik han i baglommen og sendte Dominic Calvert-Lewin tidligt i bad.

Kendelsen skabte efterfølgende stor undren blandt journalister og stor vrede blandt Evertons tilhængere.

Og nu har klubben fra den blå del af Everton så valgt at appellere det røde kort. Det oplyser The Toffees på sin X-konto.

Dermed skal det blive spændende at se, om kendelsen bliver omstødt.

Også den tidligere danske 1. divisionsdommer Benjamin Leander var uforstående for kendelsen.

– Nyt skandaløst rødt kort i England, denne gang til Calvert-Lewin i #CRYEVE. Chris Kavanagh har ikke dømt en europæisk kamp i over 15 måneder. Wonder why med den slags beslutninger. Webbs oprydningsarbejde er ENORMT. Inkompetencen og den manglende fodboldforståelse er kolossal.

– VAR-dommer Michael Salisbury også solid kandidat til at blive årets første fyring. I guder, hvor er det er det et skrækkeligt kald til skærmen, og hvor er det nosseløst af Kavanagh ikke at forkaste anbefalingen om rødt kort, skrev Leander på X.

Følg med i vores Transfer Live her.

Du kan se forseelsen, der førte til det røde kort i videoen i toppen af artiklen.

Annonce