Stor interesse: Chelsea vil kapre City-transfer
Der florerer i øjeblikket mange rygter omkring Claudio Echeverri.
Claudio Echeverri, som fylder 18 år i begyndelsen af januar, har spillet førsteholdskampe for River Plate, mens han også har været en af de store stjerner på Argentinas U17-landshold, hvor han har været anfører.
Præstationerne er ikke gået ubemærket hen, og han jagtes nu af adskillige storklubber.
I går forlød det, at Manchester City skulle være favoritter til at sikre sig den argentinske komet, men de får nu konkurrence fra Chelsea.
Det er meldingen fra Sky Sports.
Her lyder det, at The Blues presser meget på for at overbevise Claudio Echeverri om et skifte til Stamford Bridge.
Ligesom Manchester City har Chelsea i sinde om at udleje ham efter et permanent køb, og her vil de sende ham til den franske klub, RC Strasbourg, som Todd Boehly & Co. også ejer.
Prisen på lyder angiveligt på €25 millioner, der svarer til 185 millioner kroner, men indtil videre har River Plate ikke modtaget et bud.