Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor gestus: Belgien vil stoppe Danmark-kamp for Eriksen

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.06.2021 Kl. 16:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Kampen vil i 60 sekunder blive stoppet, tnår kampuret runder det 10. minut af torsdagens EM-kamp mellem Danmark og Belgien.
 
Sådan bliver det i hvert fald, hvis det står til den belgiske superstjerne, og ven og holdkammerat til Eriksen, Romelu Lukaku.
 
På onsdagens pressemøde fortalte Lukaku, at Belgiens landshold har i sinde at stoppe spillet efter 10 minutter til ære for Christian Eriksen.
 
Årsagen til dette tidsounkt er, at Eriksen bærer trøjenummer 10 for det danske landshold.
 
– I det 10. minut vil vi sparke bolden ud og klappe. Vi vil klappe sammen med Danmark. Det giver sig selv, siger Lukaku.
 
Idéen om at hylde Christian Eriksen, der lørdag kollapsede og fik hjertestop under kampen mod Finland, har taget form siden mandag, hvor et opslag med en opfordring til netop at klappe efter 10 minutter er blevet delt igen og igen på de sociale medier.
 
– Til alle jer, der skal i Parken på torsdag, til alle jer, der skal se kampen på storskærm et sted i Danmark – og til alle jer, der skal se den derhjemme. Når kampuret runder 10:00, så rejser vi os, og med ét minuts klapsalver hylder vi Christian Eriksen og ønsker ham hurtig bedring, står der i opslaget.
Annonce