Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Casillas efter tweet: "Undskyld"

Af Jeppe Augustsen
09.10.2022 Kl. 13:55
Iker Casillas var ironisk ved sit tweet tidligere i dag, da han skrev, at han var homoseksuel.

Sidste år sprang den australske fodboldspiller, Josh Cavallo, ud som homoseksuel, hvilket han blev hyldet for, da han var den første aktive herrefodboldspiller, der sprang ud.

Ifølge flere undersøgelser og anonyme udtalelser er der mange aktive herrefodboldspillere, som er homoseksuelle, men ikke tør at springe ud. Det gælder også spillere i Premier League.

Derfor modtog Josh Cavallo enorme roser for at have modet til at gøre det. 

I dag har det så været Iker Casillas, der har fyldt overskrifterne, da han på sin Twitter-profil skrev, at han var homoseksuel.

– Jeg håber, I respekterer mig: Jeg er homoseksuel, skrev Iker Casillas.

Carlos Puyol svarede kort efter:

– Det er på tide, at vi fortæller vores historie.

Men efterfølgende har Iker Casillas slettet sit tweet, og spanske medier beretter, at hente mente det som en ironisk joke.

Det skyldes, at han vil afvise historier fra den spanske presse, der sætter ham sammen med nye kvinder hver uge. Senest var det skuespilleren, Alejandra Onieva. 

Opdatering

Ike Casillas har efterfølgende undskyldt og sagt, at hans konto blev hacket:

– Hacket konto. Heldigvis er alt i orden. Undskyld til alle mine følgere og selvfølgelig en stor undskyldning til personerne i LGBT-miljøet, skriver Casillas.

Tilbage i 2014 sprang den tidligere Everton- og Aston Villa-spiller, Thomas Hitzlsperger, ud som homoseksuel, men der er ingen aktive Premier League-spillere, som er sprunget ud. Endnu. 

I 2020 skrev en anonym Premier League-spiller, at han var homoseksuel, men ikke turde springe ud – Læs mere her.

Annonce