Stor Chelsea-stjerne tvinges ud: Nu reagerer Maresca
Conor Gallagher har ingen fremtid hos Chelsea.
Det er en besked, spilleren selv har fået at vide af klubben, skriver mediet talkSPORT.
Læs også: Kæmpe tab: Værste signing nogensinde?
The Blues har accepteret et bud på 289 millioner kroner fra Atlético Madrid, efter at Gallagher for nylig har afvist to kontraktudspil.
Det er angiveligt længden i aftalen, som 24-årige Gallagher er utilfreds med.
Og nu bliver han forsøgt presset ud. Han kommer ikke til at træne med klubbens førsteholdstruppen, når den vender hjem fra sin tur til USA.
Derudover blev der fredag afholdt yderligere samtaler for at løse hans fremtid med et kontrakttilbud liggende på bordet.
Fredag blev Gallagher spottet på Chelseas træningsanlæg, Cobham, og han har endnu ikke deltaget i forhandlinger med Atlético Madrid, der ønsker et svar fra englænderen, inden weekenden er slut.
Fredag aften har klubbens manager, Enzo Maresca, kommenteret på situationen.
– Den eneste ting, jeg kan sige, er, at han er i kontakt med klubben med henblik på at finde en løsning
– Klubben har tilbudt ham en ny kontrakt, men i øjeblikket er det det eneste nyt, jeg har modtaget.
– Jeg tror ikke, det er noget nyt. Hver sommer har en klub et problem med en spiller, og i sidste ende finder man en løsning, hvor alle er gode. Forhåbentlig kan det også ske i denne situation, fortalte Maresca.
Gallagher er vokset op i Chelsea og har båret anførerbindet for klubben flere gange i den seneste sæson.
Læs også: Jørgensen afslører: Så mange PL-klubber ville have mig
Hans kontrakt hos The Blues udløber næste sommer.


















