Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor bét for de tørste briter: Fans kan stå uden øl til VM

19.10.2022 Kl. 06:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Øl og pølser hører meget ofte til, når man ser fodbold, men i Storbritannien kan det blive et problem at have øl nok under den kommende VM-slutrunde.

Omkring 1000 medarbejdere hos GXO Logistics, der står for at levere 40 procent af øllene i Storbritannien, planlægger nemlig en strejke mellem den 31. oktober og den 4. november.

Derudover vil der også være et forbud mod at arbejde overtid fra den 24. oktober.

Ifølge The Telegraph kan det føre til, at pubs og andre steder, der arrangerer fodbold på TV, kan komme til at stå i en situation, hvor de mangler øl til de tørstige fans.

Normalvis stiger salget af øl i forbindelse med en stor fodboldturneringen, og i forbindelse med sidste års EM-finale er det blevet estimeret, at der blev serveret mellem ni og 13 millioner ekstra øl.

Meget bedre bliver det ikke, hvis de britiske fans beslutter sig for at tage til Qatar, for i værtslandet er det kun tilladt at drikke alkohol på specifikke lokationer og ofte endda kun på særlige tidspunkter af dagen.

Annonce