Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor beslutning skal træffes: Pickford til Manchester United?

Af Jeppe Augustsen
24.09.2022 Kl. 10:31
En stor beslutning venter Manchester United.

Manchester United skal træffe en vigtig beslutning inden for de kommende måneder.

Om mindre end et år udløber David De Geas kontrakt med De Røde Djævle, men aftalen inkluderer en option om at forlænge den med yderligere et år, så den i stedet udløber i 2024.

Daily Telegraph melder i dag, at Manchester United i øjeblikket overvejer, om de skal gøre det eller ej. David De Gea tjener i omegnen af £350,000 om ugen og er en af de bedst betalte i truppen. 

Klubbens rekrutteringsteam vurderer fremtiden, og ifølge avisen kan en ændring på målmandsposten betyde, at Jordan Pickford muligvis kan komme ind i billedet som afløser. David De Gea fylder inden længe 32 år, mens Jordan Pickford er 28 år.

Manchester United har også Dean Henderson, som i denne sæson er udlejet til Nottingham Forest og vender tilbage til Old Trafford, når sæsonen er færdigspillet. Der er ikke inkluderet en købsoption i lejeaftalen mellem Manchester United og Nottingham Forest. Det er dog uvist, om de ser ham som en fremtidig førstekeeper.

Daily Telegraph beretter også, at Jordan Pickford er en interessant spiller for Manchester United, fordi han er en 'home grown' spiller, og til sommer vil han have et år tilbage af sin kontrakt med The Toffees.

Annonce