Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor ballade: PL-klub involveret i sagsanlæg mod FIFA

Af Jeppe Augustsen
19.07.2022 Kl. 10:25
Der er stor utilfredshed i det ukrainske, der klager over FIFAs beslutning og har nu lagt sag an mod fodboldforbundet.

Ruslands invasion i Ukraine har haft store fodboldmæssige konsekvenser.

Den ukrainske liga blev stoppet i sidste sæson, hvor udenlandske spillere fik lov til at suspendere deres kontrakter med de respektive klubber for at spille et andet sted for resten af sæsonen.

Til stor forundring hos ukrainske klubber blev dette forlænget til den kommende sæson, og det har skabt stor ballade, hvor Shakhtar Donetsk hiver FIFA i retten for tabt fortjeneste.

Det er nu en sag, hvor Fulham er involveret. 

The Athletic skriver, at Shakhtar Donetsk havde indgået en aftale med Premier League-oprykkerne om en pris på den israelske kantspiller, Manor Solomon. Fulham var angiveligt klar til at betale 56 millioner kroner for Manor Solomon.

Artiklen fortsætter under videoen

Kontrakterne var på plads og klar til at blive underskrevet, men London-klubben valgte at stoppe forhandlingerne, da FIFA meddelte beslutningen om, at udenlandske spillere i den ukrainske klub frit kunne skifte til andre klubber for resten af sæsonen.

– Fulham sendte os en mail, hvor de sagde, at de dropper kontrakterne efter FIFAs udmelding, men de vil tage spilleren alligevel. Der er intet, vi kan gøre for at stoppe det. Han har skrevet under med dem og nu Fulham-spiller, siger en direktør for Shakhtar Donetsk til The Athletic.

Shakhtar Donetsk har lagt sag an mod FIFA for et beløb på €50 millioner, da de havde i sinde at sælge fire spillere for dette beløb. 

Annonce