Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor aftale i hus: Nu skifter han til Liverpool

Af Alexander Walther Petersen
03.01.2026 Kl. 12:36

Liverpool har flere positioner, hvor de er tyndt besatte for tiden.

Derfor skulle Merseyside-klubben være klar til at agere på vinterens transfermarked, hvor det centrale forsvar, midtbanen og den offensive linje skal polstres.

Arne Slot og kompagni var ellers absurd aktive i sommerens transfervindue, hvor der blev hentet nye stjerner til Anfield for i underkanten af fire milliarder kroner.

The Reds mangler bredde i den defensive linje, hvor Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté trækker det store læs. Sidstnævnte befinder sig endvidere i en uklar kontraktsituation med klubben, hvorfor franskmanden kan være på vej ud af Bill Shanklys berømte porte.

Med skader til purunge Giovanni Leoni og den tro væbner i form af Joe Gomez, så er situationen ganske uholdbar for den hollandske manager, der i skrivende stund har svimlende 12 point op til Arsenal på førstepladsen i den bedste engelske række.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre om Genoa-spilleren Morten Frendrup, der nærmer sig et stort skifte.

Liverpool nærmer sig ny spiller

Klubben fra Beatles-byen har tidligere været sat i forbindelse med Nico Schlotterbeck fra Dortmund, Crystal Palace-kaptajnen Marc Guéhi og Bremer fra Juventus.

Der bliver fortsat arbejdet i kulisserne på en aftale med den engelske landsholdsspiller, der har kontraktudløb med The Eagles til næste sommer.

De seneste meldinger indikerer dog, at Guéhi har i sinde at blive på Selhurst Park, hvor han vil lade sin kontrakt løbe ud.

Liverpool skuffede fælt mod Leeds i seneste spillerunde, da de forsvarende engelske mestre spillede 0-0 på Anfield med oprykkerne. Foto: Peter Powell/EPA/Ritzau Scanpix

Nu er det i stedet for en ung stopper, der skulle være på vej til scouserne. Sådan lyder meldingen fra veloplyste Fabrizio Romano (via Liverpool World).

Liverpool har sikret sig et af Europas mest lovende forsvarsnavne.

Det drejer sig om Ifeanyi Ndukwe.

Den 17-årige midtstopper fra Austria Wien skifter officielt til klubben i juli 2026.

Den tårnhøje og fysisk dominerende spiller beskrives som en moderne stopper med ro på bolden og fart på fødderne – en stil, der minder om en ung Virgil van Dijk.

Ifølge Fabrizio Romano er aftalen helt på plads, og Ndukwe har sagt ja til Liverpools langsigtede projekt, mens Austria Wien modtager en pæn kompensation.

Han færdiggør sæsonen i Østrig, inden han rykker til Premier League.

Liverpool-fyring bekræftet: Nu reagerer Arne Slot.

Vinterens transfervindue er i fuld gang allerede, hvor flere handler er bekræftet. Få hele overblikket i vores TRANSFER LIVE, som du kan tilgå lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce