Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stolt Moyes: Vandt for Sir Alex

11.08.2013 Kl. 18:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United hentede i eftermiddags sæsonens første trofæ, da man slog Wigan med 2-0 i Community Shield, og den nye manager, David Moyes, dedikerer sejren til United-legenden, Sir Alex Ferguson, der i maj stoppede som træner, efter mere end 26 år i spidsen for United.

Manchester United startede den nye sæson på samme spor, som de sluttede den sidste, da de i eftermiddags løftede endnu et trofæ til samlingen. To mål af altid giftige Robin van Persie var nok mod nedrykkerholdet Wigan, og efter kampen dedikerede en stolt David Moyes sit første trofæ, til den afgående Sir Alex Ferguson.

– Dette er et trofæ for Sir Alex, så hvis han sidder derhjemme og ser det her, så er dette for dig Sir Alex, og for måden dit hold præsterede i sidste sæson, da de vandt Premier League, fortælleren den nybagte United-manager ifølge klubbens hjemmeside, og fortsætter.

– Den eneste måde at komme til Community Shield, er at vinde Premier League eller FA Cuppen, og holdet under Sir Alex klarede det sidste år, og fremover skal fansene håbe på, at jeg også kan vinde.

– Jeg har været her på Wembley et par gange før, nogle gange har jeg vundet, og andre gange har jeg tabt. Men idag, som Manchester United-manager, at lede holdet derude, var noget helt andet, og min familie var her også, så jeg er sikker på, at de vil være ekstremt stolte, afsluttede 50-årige Moyes.

Manchester United starter deres jagt på det næste trofæ lørdag, når Swansea byder op til dans på Liberty Stadium, i første spillerunde af Premier League.

Annonce