Stoke vil forlænge med profiler
Peter Coates, der er formand i Stoke City, afslører, at klubben står klar med nye kontrakter til profilerne Marko Arnautovic og Erik Pieters. Begge spillere kom til klubben i sommeren 2013, men har kontraktudløb om 18 måneder.
Begge spillere har været vigtige brikker på Mark Hughes mandskab i denne sæson. Marko Arnautovic er en evig trussel i offensiven, mens Erik Pieters har været en sikker mand i bagkæden. De flotte præsationer har betydet, at klubben nu er klar til at forlænge deres kontrakter. Det bekræfter formanden Peter Coates:
– Det er korrekt, at vi arbejder på at forlænge kontrakterne med Marko Arnautovic og Erik Pieters, siger han til Stoke Sentinel.
– Vi er hele tiden opmærksomme på, hvornår vores spillere har kontraktudløb. Vi forsøger derfor at få styr på kontrakterne i god tid, slutter Peter Coates.