Stoke og West Ham spillede 90 minutter uden scoringer
Stoke og West Ham er med kampens ene point begge tættere på at sikre overlevelsen i Premier League. Der er dog ingen reel fare for holdene – kun en teoretisk. Og det var tydeligt i kampen lørdag, der mest af alt mindede om en sommerkamp.
Der var lempeligt forsvarsspil og en kende ''Hawaii-fodbold'' i begge ender og det var primært målmændende, Jack Butland for Stoke og Adrian for West Ham, der var skyld i, at det hele endte uden mål.
Andre Ayew havde West Hams bedste tilbud, da han sakesparkede sig vej til en kæmpe mulighed, hvor Jack Butland måtte redde tilsvarende imponerende i Stoke-målet.
Østrigske Marko Arnautovic havde et af Stokes store tilbud, da han var alene foran mål, men hans flugter blev snuppet af en velspillende Adrian og så endte det hele altså 0-0.
Stoke er nummer 12 i Premier League med 40 point, West Ham er nummer 14 med 39 point.