Stoke jagter Championship-stjerne
Stoke jagter ifølge Mirror Burnleys angriber, Danny Ings, somm er lidt af en profil for Burnley i Championship.
Avisen skriver, at Mark Hughes så Ings i aktion i Lancashire-derbyet, som udspillede sig for tre dage siden mellem Blackburn og Burnley. Sidstnævnte vandt kampen 2-1 og Ings scorede det afgørende mål.
Ings’ mål var hans 20. i denne sæson, og den engelske U21-landsholdsspiller går ind i det sidste år af sin kontrakt med Burnley. Hans mange mål har gjort ham interessant for flere af de større klubber, og her er Stoke angiveligt en af dem.
The Potters er allerede igang med forberedelser til næste sæson, hvor et af fokuspunkterne er at forynge holdets angreb.
Burnley har netop nu kurs mod Premier League, idet de er placeret på andenpladsen i Championship. Mirror mener ikke, at Ings vil beslutte sig omkring sin fremtid, før Burnleys skæbne er afklaret.
Ings har spillet to kampe for det engelske U21-landshold og scoret to gange.