Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke forventer Begovic-bud

15.10.2013 Kl. 12:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bestyrelsesformanden i Stoke, Peter Coates, forbereder sig på de henvendelser klubben kan få angående Asmir Begovic.

Den bosniske målmand er blevet sat i forbindelse med flere topklubber. Arsenal, Chelsea, Atletico Madrid og sågar Napoli er blevet meldt interesserede i Stoke-keeperen. Coates er da også klar over, at der vil komme bud på Begovic, som vil friste hovedpersonen selv – Coates forsikrer dog om, at man har plan B klar.

– Jeg mener, han er ligeså god som alle andre i Premier League. Jeg kender ikke nogen, der er bedre. Du skal altid være realistisk omkring disse ting. Hvis en europæisk topklub henvender sig, og den er interessant for ham, så skal du kigge på tilbuddet.

– Det vil ikke være nogen overraskelse for mig (at der kommer et tilbud red.), og derfor har vi planer for andre målmænd klar. Vil vi være tilbageholdende med at sælge ham, for du ønsker ikke at lade dine bedste spillere gå, men du skal samtidig være realistisk omkring tingene. Du skal også have spillerens ønsker med i dine overvejelser.

Begovic skiftede til Britannia Stadium i 2010 efter fem år i Portsmouth, og han har siden da gjort over 100 optrædener for Stoke.

Annonce