Stoke-chef: Vi er ikke færdige med at handle
Stoke hentede for nylig den spanske angriber Joselu og danske Jacob Haugaard er også kommet i stalden, mens The Potters også var efter Cecric Soares, som dog skiftede til Southampton. Ifølge administrerende direktør Tony Scholes har Stoke stadig noget at gøre på transfermarkedet.
– Der er stadig en eller to, som vi ønsker. Vi har en rigtig stærk trup, og vi ønsker at forbedre den, fortæller Scholes, som er meget tilfreds med den forgangne sæson, hvor Stoke fik 54 point, hvilket var Premier League-rekord for dem.
– Vi starter fra en utrolig stærk base. Truppen gjorde det virkelig godt sidste år. Det var selvfølgelig et fantastisk resultat mod slutningen af sæsonen, og vi ønsker at forbedre en allerede rigtig god trup, lyder det fra Scholes, der kunne overvære en formidabel 6-1-sejr over Liverpool i Stokes sidste kamp i sæsonen.
Yevhen Konoplyanka er en af de spillere, der bliver rygtet til Stoke.