Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernetræner siger ja: Skal afløse Arne Slot

Af Emil Plovgaard
29.11.2025 Kl. 10:40

Arne Slot står overfor et massivt pres blot seks måneder efter, at hollænderen kunne løfte Premier League-titlen.

Klubben har tabt syv ud af de seneste otte kampe i Englands bedste række.

Onsdagens 4-1-nederlag på hjemmebane til PSV Eindhoven i Champions League giver anledning til yderligere bekymring, men bag kulissen er alting tilsyneladende som før.

Tidligere på måneden kom det frem, at tyske Julian Nagelsmann var den træner, som klubben ønskede sig i tilfælde af, at Slot ville blive fyret. Tyskerens forpligtelser hos Tyskland forud for næste sommers VM-slutrunde i Nordamerika gør dog skiftet besværligt.

Det har i stedet sat gang i rygterne om, at Luis Enrique fra Paris Saint-Germain kan blive den næste Liverpool-træner. Netop Enriques PSG-mandskab slog Liverpool ud af Champions League i turneringen i den forgangne sæson, og det endte med, at den franske hovedstadsklub vandt Europas fornemmeste klubturnering for første gang.

Luis Enrique er angiveligt den træner, som Liverpool-ledelsen vil have til at erstatte Arne Slot. Foto: FRANCK FIFE / AFP

Ifølge The Mirror har Liverpools ledelse diskuteret, hvad der skal ske, hvis Slot bliver fyret, men frygten er, at Enrique vil vente til slutningen af sæsonen, før han tager imod et nyt job.

Den engelske tabloidavis The Sun supplerer med, at Jürgen Klopp kan afløse, indtil Enrique tager over permanent. Klopp er i øjeblikket Global Head of Soccer i Red Bull-koncernen.

Jürgen Klopp kan fungere som en slags caretaker, indtil Luis Enrique er på plads. Foto: REUTERS/Lisi Niesner

Liverpool føler sig dog overbevist om, at Enrique vil være interesseret i et skifte til Anfield. Han har tidligere talt om sin lyst til at træne et af de bedste mandskaber i Premier League.

– Jeg følger først og fremmest med i Premier League, for jeg vil gerne til England og arbejde.

– Jeg vil ikke træne ethvert hold, men til et, hvor man kan udrette vigtige ting, og det reducerer antallet. Jeg vil ikke sætte mit håb for højt op, for der er mange kandidater derude.

– Jeg er heldig, fordi det personlige liv optager mig en del. Om det tager længere, eller om der slet ikke kommer noget tilbud, så er det sådan, det er. Jeg vil gerne til et hold med muligheder, lød det fra Enrique i et interview med Cadena SER i 2023.

Samtidig er det nu kommet frem, at Rasmus Højlund skifter klub i 2026. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce