Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerner misser Manchester-derby

Af Morten Jørgensen
11.09.2025 Kl. 09:58

Det kommende Manchester-derby i Premier League bliver uden flere store stjerner. 

Særligt hårdt ramt er Manchester City forud for rivalopgøret mod Rúben Amorims tropper i weekenden. 

Pep Guardiola må således se bort fra en hel række spillere, som ikke er klar til at spille for The Cityzens på nuværende tidspunkt.

Den seneste i rækken af spillere, der er blevet skadet, er den egyptiske landsholdsspiller Omar Marmoush. 

Han blev således udskiftet allerede efter ni minutter i Egyptens landskamp mod Burkina Faso tidligere denne uge, det skriver The Guardian.

Derudover er nyindkøbte Rayan Cherki også skadet, og det samme gør sig gældende for Mateo Kovacic. 

Samtidig er der tvivl om både Josko Gvardiol, John Stones, Phil Foden, Abdukodir Khusanov og Savinho. 

Rivalerne hos De Røde Djævle må klare sig uden Lisandro Martinez, mens der er tvivl om både Diogo Dalot, Mason Mount og Matheus Cunha. 

Kampen mellem de to storklubber spilles søndag klokken 17.30 på Etihad Stadium, og opgøret kan ses på See og Viaplay. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce