Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerner får hvile: Liverpool lover startpladser til unge talenter

Af Redaktionen
20.09.2021 Kl. 17:43
Det bliver nogle af de unge Liverpool-spillere, der skal forsøge at få holdet videre i Carabao Cuppen.

Når Liverpool tirsdag aften går på banen mod Norwich i Carabao Cuppens tredje runde, bliver det med et par af klubbens unge spillere på banen fra start.

Det kunne assistenttræner Pepijn Lijnders fortælle mandag.

– Det er virkelig guld for unge spillere, fordi vi elsker denne turnering til at introducere nye spillere. Derfor har jeg sagt til Curtis (Jones, red.), at han kommer til at starte i morgen, og det er hans kamp nummer 50 for Liverpool. Det hele startede i denne turnering, fortæller han til Liverpools hjemmeside.

Foruden Curtis Jones kunne Lijnders også afsløre, at den unge irske målmand Caoimhin Kelleher kommer til at starte inde på bekostning af Alisson.

Til tirsdagens kamp står det klart, at hverken Thiago Alcantara, Trent Alexander-Arnold, Roberto Firmino eller Neco Williams kommer til at være involverede grundet sygdom eller skader.

 

Annonce